Persondatapolitik

Intro

Alle besvarelserne indsamles og opbevares af analyseinstituttet Capacent-Epinion

Om Capacent-Epinions persondatapolitik:

Capacent-Epinions behandling af persondata er underlagt de regler der er fastlagt af Datatilsynet.

Samtidig lægger vi vægt på at være med i de faglige fora, som kan sikre kvalitet, forretningsetik og fortsat udvikling. Capacent-Epinion er derfor bla. medlem af ESOMAR. ESOMAR er en verdensomspændende organisation for analyseinstitutter. Medlemsskabet forpligter således Capacent-Epinion til at overholde ESOMARS kodeks vedrørende kvantitative dataindsamlinger.

Behandling af oplysninger:

Alle de indsamlede oplysninger er anonymiserede og behandles fortroligt.

Hvilke oplysninger kan der indsamles på internettet?:

Når du surfer på internettet, efterlader du dig et "elektronisk spor". Dette spor dannes fordi din browser automatisk sender en række oplysninger til hjemmesidernes servere, når du beder om at få vist en side. Det kan f.eks. være oplysninger om din browser version, din internet adresse og hvilke sider du har besøgt. Det er vigtigt at pointere at ingen af disse oplysninger gør det muligt at identificere enkeltpersoner. Du er altså fortsat 100% anonym.

Deindsamlede oplysninger anvendes f.eks. til at forhindre at du inviteres mere end een gang til den samme undersøgelse, eller alternativt til at generere en samlet statistik som viser, hvilke sider der er mest populære. Statistikken kan dermed anvendes som et redskab til at forbedre hjemmesider og samtidig tjene til at forbedre brugeroplevelsen.

Brug af cookies:

En cookie er en lille tekstfil, som en hjemmesiden kan gemme på din computer. En cookie er ikke et program og kan derfor ikke skade din computer.

Cookies bruges af hjemmesiderne til at:

  1. Genkende din computer. Når du f.eks. besøger en hjemmeside igen og du har valgt, at hjemmesiden f.eks. skal kunne huske dit login.
  2. Til at kunne lave besøgs-statistikker over førstegangs- og tilbagevendende besøgende. En sådan cookie indholder et id-nummer, som identificerer din computer over for hjemmesiden. Dermed kan man f.eks. tælle hvor mange besøgende der kommer på en given hjemmeside om dagen.
  3. Til kontrol for om du allerede har deltaget i en undersøgelse tidligere eller om du tidligere har nægtet at deltage. Cookien forhindrer hermed unødige invitationer.

Når du deltager i denne brugerundersøgelse, vil der blive placeret en cookie på din computer.

Kontakt:

Har du spørgsmål eller er du interesseret i at vide mere om Capacent-Epinion, så læs mere på: www.capacent.dk eller kontakt os på Kontakt oplysninger

Hvem er Capacent-Epinion:

Capacent-Epinion er et af de hastigst voksende konsulent og analysevirksomheder i Danmark. Over de sidste tre år er Epinion vokset med mere end 75 % om året. Vores fundament er dygtige og dedikerende medarbejdere.

Capacent-Epinion har indgående erfaringer inden for analysefaglige konsulentydelser. Vore styrkepunkter er på områderne:

  1. Medieanalyser
  2. Medlemsanalyser
  3. Politiske analyser og undersøgelser
  4. Udvikling af analysekoncepter
  5. Kundetilfredshed og markedsanalyse

Capacent-Epinion er en del af Capacent-gruppen, som med mere end 320 ansatte er et af Danmarks største konsulenthuse. Vores erfaringer og kompetencer er opbygget gennem mere end 35 år, og denne udvikling fortsætter.